Menu

SHOW KAMP - Aabyhøj If mod AGFs superliga hold

page1image37362800

Kom gratis til AGF Kamp på Åbyhøj Stadion.

I anledning af klubbens 100 års jubilæum er det lykkes at få AGFs superliga trup til at komme og spille en showkamp mod Aabyhøj IF.

Fredag den 21 juni fra kl 15:45

Det bliver en eftermiddag i fodboldens tegn, hvor udvalgte hold fra Aabyhøjs ungdoms afdeling bliver trænet af AGF spillerne inden kampen starter kl 18.00

Kom gerne i god tid inden kampstart, der bliver mulighed for at få autografer, følge spillerne i opvarmningen og se en forhåbentlig god kamp på vores stadion.

Programmet for dagen er som følger:

15.45 AGF ankommer i bus. Modtages af Aaif U-spillere.

16.00 – 17.15 AGF træner med Aaif ungdomsspillere, skriver autografer osv.

16.45 – 17.30 Oplæg i klubhuset for sponsorer ved ”en AGF leder”

17.15 – 18.00 Opvarmning

18.00 - Kampstart på showkamp mellem Aaif og AGF ́s superligahold

 

Aabycity Holding har valgt at sponsere kampen og der er derfor gratis adgang til kampen.

AabyCity Holding udvikler og bygger godt 51.000 etagemeter i form næsten 650 nye boliger, forretningslokaler samt en daginstitution på 2. etape af Aabyen. Der bliver tale om en helt ny bydel med en variation af boligtyper i form af mindre studioapartments, større familielejligheder, herunder almene boliger, og town houses. Boligerne og forretningerne er alle til leje. De første boliger og forretninger er klar til indflytning primo 2020, og hele området forventes færdiggjort i løbet af 2021.

AabyCity Holding er meget glade og stolte over, at have fået muligheden for at bidrage til udviklingen i Aabyhøj og vi er sikre på, at de kommende beboere vil få stort udbytte af fritids- og kulturaktiviteterne i Aabyhøj. Vi ønsker vores nabo, Aabyhøj IF Fodbold, tillykke med de 100 år og vil gerne benytte anledningen til at invitere alle gratis til showkamp mod AGF.

Da vi håber vi bliver rigtig mange feststemte børn og voksne er der lige lidt praktisk info:

Adgang og parkering:

Benyt hovedindgangen på hjørnet af Søren Frichs Vej og Åbyvej. Der er ganske få P-pladser omkring stadion, så vi anbefaler tilskuerne at komme ad anden transportform.

Mad og drikke:

Må ikke medbringes til kampen.

På stadion har Foodwork sat flere boder op, hvor der kan købes lækre sandwich, grillpølser o.l. Ligeledes er der flere boder, hvor drikkevarer kan købes. Der kan ikke købes noget inde i klubhuset.

Kampen præsenteres i samarbejde med

􏰀􏰁􏰂􏰃

Vi gør opmærksom på at foreningen benytter "cookies". Læs nærmere i link nedenfor.